Aben og afgrunden
Mit interview med Mette Kamille Ipsen løber hurtigt af sporet. Jeg er egentlig taget med hende på Zoologisk Museum for at høre om hendes speciale, der handler om udstillede dyr, og hvordan de udfordrer vores kulturelle kategorier, men ret hurtigt tager samtalen en lidt ubehagelig drejning, da hun vender interviewet på hovedet.
»Har du egentlig haft nogen dyr selv?« Spørger hun.
Ja, jeg har haft et par stykker. Men det gik ikke så godt med dem.
»Hvad har du haft for nogle?«
Da jeg var helt lille, købte mine forældre kaniner efter de havde læst Kaninbjerget, men det var en katastrofe. Det var to hanner, og de var vildt territoriale omkring stuen. De knaldede også hele tiden helt vildt aggressivt, og så de var våde bagi, hver gang man tog dem op for at ae dem. Bagefter havde vi en ondskabsfuld kat, som alle mine venner var bange for.
Det er længe siden, jeg har tænkt på min lange række af fejlslagne forsøg på at have dyr, men midt på Zoologisk Museum får Mette mig pludselig til at komme i tanker om alle mine kæledyrsfiaskoer.
Det første dyr, jeg selv havde, var en undulat, der hed Garfield, men det va