Massepolitisk nostalgi
Ifølge den belgiske idéhistorikers Anton Jäger har vi i Vesten siden starten af 2010’erne levet i en periode, hvor det ikke længere er vedvarende politisk engagement i f.eks. borgerforeninger, partier og fagforeninger, såkaldt ‘massepolitik’, der er dominerende i samfundet. I stedet er det dominerende nu mere flygtige bevægelser og en diffus offentlig samtale spredt ud over et uoverskueligt antal medier og platforme - en såkaldt ‘hyperpolitisk’ tilstand.
Jäger udtrykker det også sådan, at vi har fået en ekstrem politisering ved f.eks. fremkomsten af Black Lives Matter-bevægelsen i USA og klimaaktivisme i Europa men uden en tilhørende institutionalisering og dermed uden de samme muligheder for at skabe varige forandringer gennem det politiske system.
Begrebet ‘hyperpolitik’ til at betegne denne samfundstilstand henter Jäger fra filosoffen Peter Sloterdijk, som allerede i 1993 offentliggjorde et essay om, at med industrialiseringen og globaliseringen var der opstået en planetarisk »hyperkugle«, hvor det nærmest er sådan, at alle og enhver kan få information om og diskutere alting. Jäger synes at være mindst lige så kritisk over for dette som Sloterdijk se
