Et sanseløst søl af organisk stof

For omkring 200.000 år siden uddøde kæmpehjorten cervus giganteus. Den var på størrelse med en elg og kunne få et nærmest komisk stort gevir, helt op til 4 meter i spændevidde. Man har længe troet, at forklaringen på kæmpehjortens uddød lå i dette overdimensionerede gevir. At det blev så stort, at kæmpehjorten ikke længere kunne holde hovedet oppe.

Selvom palæontologer senere hen har sået tvivl om denne teori, er der stadig noget dragende og poetisk, ja nærmest mytisk, over den. En art, hvis umiddelbart fordelagtige egenskab blev dens ultimative undergang.

Den norske filosof Peter Wessel Zapffe bruger denne fortælling om kæmpehjortens ironiske skæbne som et billede på vores egen. I stedet for et overudviklet gevir har vi bare en overudviklet bevidsthed, der gør os i stand til at forstå, hvor meningsløst, ondt og elendigt, livet i sandhed er. Det samme geniale menneskesind, der har givet os alverdens ideer, fremskridt og opfindelser, knuger os til jorden, til døden. Og det er kun fordi, vi har udviklet en række fortrængningsmekanismer, der kunstigt mindsker vores bevidsthedsindhold og holder depression, angst og panik midlertidigt på afstand, at