Hav mod til at bruge din egen fornuft!
»Der er intet nyt under solen«, som den lidt sortseende filosof kaldet Prædikeren gnavent gentager i Det Gamle Testamente. Af mange årsager melder netop disse ord sig, når man i dag læser Immanuel Kants (1724-1804) snart 240 år gamle tekst Hvad er oplysning? For den besvarelse, Kant giver af spørgsmålet, affattet i den sene enevældes tid, mens den såkaldte oplysningstid var på sit højeste, får en til at tænke på, hvorvidt alle vi, der i 2023 lever i et demokratisk samfund i vidensalderen, rent faktisk lever som oplyste mennesker?
Kant skrev Hvad er oplysning? som svar på et spørgsmål, der blev rejst i Berlinische Monatsschrift af Johann Fr. Zöllner, daværende præst ved Marienkirche i Berlin. Kants svar blev trykt i samme tidsskrift den 5. december 1784. Det indledes med de berømte ord: »Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed.« Kant gør indledningsvist op med tanken om, at oplysning kan forstås som en kollektiv bevægelse, hvilket netop er, hvad et udtryk som oplysningstiden indikerer. Traditionelt forstår man oplysningstiden som perioden 1700 til 1800 i Europas kulturhistorie. En periode, hvor filosofien og naturvidenskaben udvide
