Prisen på alt, værdien af intet

»Devalueringen af omsorg rammer oftest kvinder på pengepungen, anerkendelsen og arbejdsforholdene, men det rammer hele samfundet som en knytnæve i ansigtet.«

I mange dele af dansk politik forekommer forestillingen om mennesket som en grundlæggende rationel, egeninteresseret, individualistisk, profitsøgende og historieløs forbruger ofte som en naturlig, eviggyldig sandhed. Men som Emma Holten viser i sin bog, Underskud, er dette homo oeconomicus en relativ ny opfindelse, der kommer ud af den filosofiske fetichering af individet, maskinen og markedet og negligering af reproduktion, omsorg og gensidig afhængighed.

Holten blotlægger den kognitive dissonans, der lod den politiske økonomis fader Adam Smith proklamere egeninteresse menneskets naturlige drift og velvilje noget, kun en tigger vælger at være afhængig af, samtidig med at han gennem hele sit liv selv var afhængig af kvinders vedvarende velvilje (læs: ubetalte omsorgsarbejde):

»Det bliver ikke sagt, men han tager for givet, at der altid vil være nogle i samfundet, der ikke kun er drevet af egeninteresse. Heriblandt hans mor.«

Denne dissonans gennemsyrer ifølge Holten vor tids økonomi