En allerede åben dør

Hun går i økologisk bomuld og bader sig i Änglamark-produkter. Hun sover nok, og gør hun det ikke, viser hun ingen tegn derpå. Hun fodrer ungerne rugbrød og de spiser det, som var det skiver af karamel. Hun har sex med sin mand og tid til sig selv. Hun er den perfekte mor – og hun skal dø. 

I årevis har de jagtet hende. Gudinden, myten, idealet, men nu er det slut. I den store sal på Teater Svalegangen i Aarhus er stolene anrettet i en firkant. I midten står et rullebord med småkager og vand nok til alle, der lige skal have en pause og det skal de jo nok, for når de tre mødre – spillet af Maja Juhlin, Kirstine Hedrup og Stina Mølgaard – bekender lort i underbukserne, forliste sexliv og indebrændt misundelse på de stanglækre og havremælks-drikkende mødre, der henter bekymringsløse børn i børnehaven, ja, så bekender de dem ret beset ikke, men udriver dem, som var de dæmoner. Brølende og brægende bliver de blå i hovedet på skift, mens publikum griber fat i sidemanden, skubber brillerne op på næsen igen.

Forestillingen om mor er sympatisk bekendelsesteater. I forklædning som et AM-møde (ja, det er så anonyme mødre, hø hø), undersøger Juhlin, Hedrup og Mølgaard »