Og så siger du til mig: »Red mig, jeg er helt alene.«

Dramatiker og skuespiller Nanna Cecilie Bang har begge sine kasketter på i Noter om Blanche, der netop har haft premiere på Husets Teater. Noter om Blanche er autofiktivt teater, der konstant omskriver kontrakten med sit publikum og udvider rammerne for, hvad man kan på en scene. Monologens titulære Blanche er den tragiske karakter fra teaterstykket Omstigning til paradis (for nogle måske bedre kendt under den engelske titel A Streetcar Named Desire), der blev filmatiseret i 1951 med bl.a. Vivienne Leigh og Marlon Brando. Både filmen og denne nyskrevne monolog emmer af old Hollywood; knivskarp læbestift, whisky i glasset og Brando iført meget kortærmede T-shirts. 

Da Bang første gang træder ind på scenen, tripper hun rundt som et kejtet får, der er ved at lære sin krop at kende. Bang smiler så meget, så stort og så usikkert, at jeg får ondt i kinderne. Hun er meget nervøs, må vi forstå, nervøs for hvordan det skal gå, og om vi kan lide hende. Ordene vælter ud af Bang, og det føles lidt som at blive sprogligt overfaldet af et andet menneske, at blive talt på. Hun er alt, alt for meget, det siger hun også selv, og