Ganske nær og helt urørlig
Det er ikke sådan lige til at komme ind på livet af Paul i Jacob Fischer Møllers debutroman Paul dør, selvom han står lige der, med alle sine hemmeligheder, bekendelser, løgne og elskere.
Der er noget fjernt og uafkodeligt ved den unge hovedperson, der ellers i grunden lever et temmelig banalt liv: Paul fester, tager snus, bor på et kollegie, arbejder i en børnehave, onanerer, swiper sig gennem mændene på Grindr og chatter med for mange mænd ad gangen.
Og så er han så småt begyndt at tabe håret, et kropsligt vendepunkt, der bliver lig med selve døden.
Det kunne blive så jordnært, men det er det ikke. Fortællingen om Paul er flyvende. Og det skyldes langt hen ad vejen Møllers skrivestil, der konstant bevæger sig mellem det flyvske og det meget konkrete.
»Det er jo Kirsten Thorup!«
