Sprog, kære sprog
Nogle forfattere skriver smukt og originalt og er en ren nydelse at læse. Tænk bare på Emily Dickinson eller Virginia Woolf.
Andre skriver lige så smukt og originalt, men er alligevel en pine at læse. Det gælder en James Baldwin eller en Paul Celan, og det gælder ikke mindst Herta Müller, som besidder et helt særligt sprog, hvor det konkrete og abstrakte veksler på overrumplende måder, og hvor poesien hele tiden skubber til prosaen.
Men når det er en pine at læse den rumænsk-tyske nobelpristager, så skyldes det de temaer og historiske forhold, hun insisterende indkredser i noveller, romaner, kortprosa og essays og således også i de 11 politiske og litterære tekster, som udgør En flue kommer gennem en halv skov.
Müller voksede op i en landsby i Rumænien under det kommunistiske diktatur. Hendes familie var del af et tysktalende mindretal, men hvor de lod sig undertrykke, nægtede hun tidligt at lystre. Det fik konsekvenser, og i 1987, da hun var 34, blev chikanen og forfølgelsen så intens, at hun flygtede til Vesttyskland. Herfra så hun Muren falde og diktator Nicolae Ceauşescu og hans hustru blive henrettet.
Dermed forsvandt smerten selvsagt ikke.
