Hjerte rimer på tryksværte
Hvad så, skriver du på noget for tiden? Ja, undskyld, jeg kan ikke dy mig for lige at stille det spørgsmål. Der er flere og flere, der spørger mig om det samme, til receptioner, møder, festlige lejligheder. Det er efterhånden lige så naturligt som at spørge, hvad man går og river i for tiden. Næsten da i hvert fald. Det er næsten en selvfølge; som ivrig læser og kulturskribent så må jeg vel selv have noget på hjerte? Hvad stiler jeg ellers efter?
Her i anmelderbunken på mit skrivebord taler bøgerne det samme sprog. Flere og flere journalister og skribenter debuterer, Linea Maja Ernst, Lucia Odoom, Emma Rosenzweig, for blot at nævne nogle få. Influencere, der ellers ikke ligefrem lever af at promovere det analoge, udgiver kogebøger, selvbiografiske bekendelser, børnebøger. En basker fra tidligere på året: Influenceren Cillemouse, der skriver en bog om, hvor skadeligt det er at være på sociale medier. Et nyere skud på stammen: En tidligere deltager fra Den Store Bagedyst er teamet op med en tidligere Bachelorette-deltager, og sammen har de udgivet en BMO-kogebog med 25 opskrifter hos ingen ringere end Gyldendal (BMO står for bolle-med-ost). Selvom det i årevis har været tendensen, at antallet af danske læsere falder støt, så udgiver vi flere og flere bøger. Og i øjeblikket er det tilsyneladende de allerede kendte (eller semi-kendte), der gerne vil udgives – ja, det, eller også er der pludselig mange forlag, der har fundet ud af, at de vil satse på dem, hvis navn man kender i forvejen. Og ingen skam i det, i øvrigt! Der er kommet mange fine bøger ud af tendensen. Nogle bedre end andre, men sådan er feltet jo generelt. Jeg er ikke kommet for at hate.
Men tendensen er sjov. I en tid, hvor folk læser mindre, hvorfor vil så mange så være forfattere? Er det for at blive læst? Fordi de har noget på hjerte, som de bare må udtrykke i bogform? For nogle er det ganske sikkert tilfældet, men jeg kan ikke undgå at blive lidt kynisk her. Mængden af bøger, der produceres, stemmer ganske enkelt ikke overens med det, der bliver læst. For slet ikke at tale om at de, der skriver dem, i øjeblikket ofte har gang i en helt anden karriere. Så hvad handler det om?
Selvfølgelig handler det ikke kun om forfatterne selv, men også om de forlag, der i stigende grad udgiver bøger af kendte. Måske er det hele i virkeligheden bare en smart forretningsstrategi – hvis det bliver sværere at sælge bøger, så giver det da sig selv at forsøge at hale de forfattere ind, som potentielle læsere kender i forvejen. Måske følger de dem endda på Instagram. Se, det er smart! Men den kan vel ikke kun ligge der. For selvom de skulle tigge og bede mere eller mindre kompetente influencere om at udgive en kogebog, så kan jeg ikke forestille mig, at det er en økonomisk rentabel model for dem, der allerede er slået igennem på anden vis. Det er ingen hemmelighed, at forfattere sjældent tjener det store på de bøger, de skriver. Der må simpelthen være noget andet på spil.
Er det ren Bourdieu; er den kulturelle kapital ved at forskubbe sig, således at det ikke længere er nok at studere og læse de rigtige bøger, hvis man vil agtes som et begavet menneske, der har fortjent sin plads i solen – skal man simpelthen bevise sit værd ved selv at blive antaget og vise, at man er i stand til selv ikke blot at læse, men også at komme gennem nåleøjet der hedder at få udgivet en bog? Tidens ækvivalent til et uddannelsesbevis, som uden tvivl også gør sig bedre på sociale medier? I en tid, hvor det meste foregår online, er bogen så det ultimative kulturelle statussymbol – se, jeg er relevant nok til at skabe noget varigt? Jeg mærker også tvivlen i mig selv, hver gang jeg bliver spurgt, om jeg selv skriver på noget ”i øjeblikket”. Burde jeg det? Er det sådan, jeg cementerer min ret til at være her? Måske vil jeg fremover tage mig selv i at lyve om, hvorvidt jeg er ved at skrive en bog, i stedet for at lyve om hvorvidt jeg har læst en stor klassiker.
Hvis du har det ligesom jeg, kommer der her en lille anerkendelse: Hjerte behøver ikke rime på tryksværte. Du må godt være her alligevel.
