»Måske er det anmelderens (min) forfængelighed, vi har fat i her?«

Katrine:

Det første jeg hæfter mig ved i din anmeldelse af Peter Adolphsens nye roman Ellepigen Pif & 42, den tavse guru, er overskriften. I Informations papiravis den 3. maj er overskriften »Adolphsen skåner ingen«, men i netavisen er overskriften: »Peter Adolphsens nye roman er en fantastisk lejlighed til at tænke over fænomenet tomhed«. Jeg gætter på, at det er en netredaktion, der bestemmer, hvad overskriften skal være på nettet. Men overskriften er jo vigtig, fordi det fører læseren i en bestemt retning. I Politiken har man en tendens til at vælge nogle meget clickbait-agtige overskrifter, som jeg synes trækker anmelderens arbejde ned. Et par eksempler fra de seneste måneder: »Jeg græd, da jeg læste, at hun selv bærer ham ud i bilen«, »Hvor har det været godt for mig at læse denne bog«, og »Det er skørt, og jeg er vild med det«.

Meget ‘jeg’, mange følelser. 

Den overskrift, der er valgt til netudgaven af din anmeldelse, sætter en anden mere intellektuel retning. Vi får at vide, at 1) du synes om bogen og 2) den er en god lejlighed til at tænke over fænomenet tomhed. 

Det sidste er vel en intellektu