» Jeg elsker den slags anmeldelser, hvor man kan føle sig oplyst, selv om man ikke er enig«

Kamilla:

Den perfekte anmeldelse tror jeg ikke findes, men det sker jo, at man læser en vellykket anmeldelse. Sådan en betragter jeg Peter Stein Larsens anmeldelse af Jacob Skyggebjergs novellesamling Man vil så gerne elskes som. Den blev bragt på dagen, den 18. februar 2024, i Kristeligt Dagblad. Anmelderen er diskret til stede i teksten som professionel litterat og som et lydhørt gemyt. Han er åben over for både det kunstneriske projekt og for den sociale indignation, forfatteren skriver på. Han formidler desuden ved hjælp af Søren Ulrik Thomsen et litteratursyn som avislæseren så kan være enig eller uenig i. Anmelderen foretrækker empatisk fremstilling frem for ironisk distancering i personskildringen.

Anmelderen er klar over, at han står i første række og karakteriserer bogens indhold uden at lyde som en bagsidetekst. Tidligt i anmeldelsen kommer et fyldigt citat. Det bliver brugt som belæg for den påstand, at Jacob Skyggebjergs »kendskab til forskellige sociale miljøer er imponerende, og hans evne til at skildre disse ned i mindste detalje er fascinerende.« Her får avislæseren en chance for selv at danne sig et indtryk af værket, og anmelderen fortsætte