Intet menneske er en ø
»Mennesket er et dyr,« skrev Immanuel Kant i skriftet Idé til en almen historie af verdensborgerlig hensigt fra 1784. Heri argumenterer han for, at naturen rummer en indskrevet intention om fremgang, som til syvende og sidst for menneskets vedkommende vil ende med et lovmæssigt forhold staterne imellem. Mennesket er et dyr, og et dyr har brug for en herre, så det kan lære at kontrollere sin egen egoisme. Uden fællesskaber, der dikterer og praktiserer en række universelle regler, vil mennesker altid gøre skade på hinanden.
Hos Kant er det transnationale fællesskab en absolut nødvendighed for en verden i fremgang. Og hans spådomme holdt da også stik i den forstand, at organisationer som FN, EU og NATO er altafgørende for, at vores samfund ser ud, som det gør. Disse fællesskaber gennemsyrer alt i vores liv, både på storpolitisk og privat niveau, og derved er det naturligvis også nærliggende at undersøge, hvordan den slags fællesskaber tager sig ud på et personligt plan. Hvordan påvirkes og formes vi af dem?