En krævende roman

Når man siger, en roman er krævende, er det i bund og grund altid det samme, den kræver: at man kan lide det, den gør. Lige fra den mere billed- end sammenhængsrige digtsamling, der kræver, at man kan lide at give sig hen til det uforståelige, til den vanskeligt gennemskuelige kriminalroman, der kræver, at man kan lide at gætte med. 

Jeppe Brixvolds forrige roman, det nu 16 år gamle hovedværk i nyere dansk litteratur Forbrydelse og fremgang, krævede, at man kunne lide at læse noget så originalt og egenartet, at man hverken før eller siden kommer til at opleve noget lignende. Her blandede genrer sig med hinanden, hovedpersonen forvandlede sig fra potentiel morder på flugt til eventyrfigur til fordrukken skovhugger til Alexander den Store, og samtidig udviklede prosaen sig fra hårdkogt Chandler-imitation i begyndelsen til Finnegans Wake-agtige sprogblandinger mod slutningen. 

Brixvolds nye bog, den over 900 sider lange historiske roman