Endnu mere godt nyt fra filmfronten
Hvad har filmskabere som Pedro Costa, Noëlle Pujol og Peter Nestler tilfælles med den relativt legendariske og afdøde Cahiers du Cinéma-kritiker, Serge Daney, den nulevende filmjournalist på Politiken, Jeppe Kondrup Adelborg, og programchef på CPH:DOX mm., Mads K. Mikkelsen? Givetvis en hel del i retning af forskellige cinefile fællesmængder, men inden længe også det faktum, at de alle er på listen over bidragsydere til filmtidsskriftet Balthazars kommende og enormt ambitiøse særudgave dedikeret til det franske instruktørpar Jean-Marie Straub og Danièle Huillet. Udgivelsen, der både indeholder nyoversatte gamle tekster og friske bidrag, både på engelsk og dansk, er allerede blevet omtalt vidt og bredt i internationale cinefile hubs som streamingtjenesterne MUBI og Criterion Channels nyhedsbreve, og markeres med en hel serie i Cinemateket fra den 1. – 31. oktober. Med andre ord: det er et særsyn, at en dansk skriftlig udgivelse om film bidrager med så stor gennemslagskraft til både en lokal og en international cinefil sa