Efterårets filmkollektion
»Nogle dramaer, nogle komedier og en håndfuld thrillers«
Direktøren for Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, introducerer dagens pakke af klip, der giver en forsmag på sæsonens danske spillefilm. Jeg sidder i Cinematekets Bio Carl, spiser en chokoladecroissant, venter på at Ane Cortzen skal præsentere og stille opfølgende spørgsmål om processer, temaer og frem for alt fortællinger til holdene bag filmene. Jeg er placeret nederst i salen, omringet af det supplerende led i dansk films fødekæde: Producenter, distributører, kommunikationsfolk, pressen. Øverst sidder skuespillere, instruktører, manuskriptforfattere osv. Ved siden af mig sidder en stor-minglende Warner-medarbejder i pink Barbie-kasket:
»Jeg er nervøs for Bastarden (periodedrama af Nikolaj Arcel, red.). Jeg er sgu bange for, at Mads (altså Mikkelsen, red.) har mistet den. Jeg mener bare: når det ikke trækker overskrifter overalt i den danske presse, at vi har en skuespiller som skurk i en Indiana Jones-film, så er det vel tegn på, at han ikke længere kan løfte en film selv?«, konspireres der til den anden sidemand.
Ladegaard giver så en tilstandsrapport: De danske biogr