Intet bliver løst på et samfundsmæssigt plan ved at skrive livsstilsbøger om det idylliske liv på landet
Det er nye tider for venstrefløjen. ’Woke’ er åbenbart blevet erklæret dødt, og nu skal vi alle til at knæle for vores nykonservative herrer, hvis man skal tro trendobservatører på diverse kulturredaktioner.
Eller også skal vi måske bare omstrukturere os og genoverveje vores metoder. Måske har det været længe ventet, når man tænker lidt over det.
Rundt omkring i Vesten har mange i arbejderklassen de sidste årtier fravalgt venstrefløjen til fordel for det yderste højre. Det er ikke nogen nyhed.
Med frygt for at lyde som en Informationjournalist under en amerikansk valgkamp, vil jeg sige at det tyder på, at venstrefløjen simpelthen ikke har kunnet tilbyde arbejderklassen det, der er allervigtigste for dem: økonomisk fremgang. Kultur- og magteliten kom vist i en årrække lige til at glemme, at økonomi findes.
Da jeg læser Maj My Humaidans nye ’kampskrift’ Blødt bliver det tydeligt, at det har hun vist også. Det samme har mange af de andre stemmer, der taler den samme sag. Debatten om arbejdsmarkedets krav er blusset lidt op igen her på det sidste.
Men i stedet for at være en alvorlig samtale om, hvordan vi indretter os i på et samfundsmæssigt p
