Løgne i primærfarver
Kunstnerkollektivet TOETT (the other eye of the tiger) har i Peer Gynt? sat sig for at undersøge forholdet mellem fakta og fiktion, løgn og sandhed i Henrik Ibsens egen livsfortælling og Peer Gynt. Værket stiller samtidig spørgsmål ved publikums rolle i teaterrummet.
På vej til Husets Teater får jeg en besked. Min ven spørger, om jeg er klar over, at publikum skal med op på scenen? Jeg har læst, at TOETT ofte gør brug af publikumsinddragelse, men det gør alt moderne teater jo. Vi tager chancen, for hvad er det værste, der kan ske?
Så snart forestillingen går i gang, inviterer stykkets eneste skuespiller, Morten Burian, i pink hue, Adidas og norsk folkedragt i neon farver, en pige fra publikum op på scenen. »Der er kun en ting værre end at blive grebet i en løgn – en dårlig løgn,« fortæller han.
Burian spiller en blanding af Henrik Ibsen og Peer Gynt. Eventyrlige og utrolige anekdoter om dykkende heste og Donald Trump vælter ud af munden på ham. Han beder os google det, hvis vi ikke tror ham. Det lykkes kun næsten at overbevise os, og for at illustrere en historie beder han pigen spille ham selv (Peer) og hoppe o
