Beundringsværdig misbrug af litteraturen

Nabokov tiltrækker floskler som få andre. Han er ofte overlegen, virtuos, ekvilibrist, eller sommerfugleekspert med storhedsvanvid. Intet af det er forkert, men der mangler noget mere, for klichéen om Nabokov som den arrogante æstetiker par excellence bliver oftest punkteret bedst af ham selv. Bleg ild er et overrumplende vellykket modargument, som cementerer, at Nabokovs kunstneriske virke ikke kun kører på, som der står i den annoterede udgave af Lolita, »aesthetic bliss«, men også »curiosity, tenderness, kindness.« 

Bleg ild er udkommet for første gang nogensinde på dansk, et projekt, der har taget Forlaget Turbine flere år og krævet meget arbejde, men resultatet er imponerende og hovedpinerne værd. Der er ikke en finger at sætte på hverken Niels Lyngsøs eminente oversættelse eller det smukke, minimalistiske grafiske design. 

Bleg ild er rent formelt inddelt i fire niveauer. Romanen indledes med et forord af Charles Kinbote, en akademiker, der har