Selv de skarpeste hjerner kommer aldrig til at kende konsekvenserne af deres interventioner

I mange år har der hersket en forestilling om, at det kun er naturvidenskaben, der kan fortælle om klimakrisen. Men det naturvidenskabelige perspektiv er kun én del af historien. Og desværre er det langtfra alle, der bliver lige oprevede over at se klimakrisen afbilledet i grafer og kurver, hvor faretruende stejle de end måtte være. 

Under a White Sky er et glimrende eksempel på, hvor spændende klimakrisen er, når den bliver formidlet ordentligt. Forfatteren bag, den Pulitzer-prisvindende journalist på magasinet The New Yorker og eminente historiefortæller Elizabeth Kolbert lykkes i sin gennemresearchede bog at gribe emnet an på en helt ny måde.

Hun har valgt at bygge sin fortælling op om personlige møder med de forskere, der udvikler på de teknologier, vi ofte bliver fortalt, er liiige på nippet til at redde os alle sammen fra klimakollapset, og som går under den samlende betegnelse geoengineering. Det drejer sig bl.a. om CRISPR-teknologier, der via genredigering skal uskadeliggøre invasive arter eller gøre koraller modstandsdygtige overfor stress, teknologier, der skal holde synkende kyster flydende og metoder til at suge CO2 ud af atmosfæren.