Print artikel

Kunsten at kæmpe klimakampen

Interview
07.01.20
Jørgen Steen Nielsens ’Som gjaldt det livet’ er en indføring i klimakampens krigskunst, der dog ikke gør sig nogle illusioner på den nye klimabevægelses vegne: De må forberede sig på en kamp, der bliver både lang og hård.

Forrige år blev en ny bevægelse født, der som en steppebrand spredte sig til alle verdens afkroge. Den er et eksistentielt opråb fra den yngre generation, der i tiltagende hedebølger, orkaner og skovbrande har fået en forsmag på en tilsyneladende dystopisk fremtid. Hvor bevægelsens vilje er lysende klar, er deres vej dog mere omtåget. De vil kæmpe, ja – men hvordan?

Det samme spørgsmål har Jørgen Steen Nielsen beskæftiget sig med siden 1988, hvor han skrev sin første klimaartikel til Dagbladet Information. I den advarede han om den krise, vi nu er begyndt at kunne se, og som han fortsat skriver om. Dengang var det en ensom kamp, som kun få viste interesse for. I dag er ensomhedens dage dog forbi, og de erfaringer, han i sine tredive år som klimaskribent har gjort sig, giver han nu videre i sin nye bog Som gjaldt det livet, med undertitlen Til den nye klimabevægelse.

»Jeg håber, bogen kan belyse, hvad det i virkeligheden er, vi er oppe imod,« siger han, da ATLAS møder ham til et interview på Informations hovedsæde. »Samtidig er den også en indirekte hyldest til den nye bevægelse,« fortæller han videre. På den anden side er bogen også et forsøg på at inspirere bevægelsen til at tænke videre, fortsætter han: »Man kan lave klimastrejker nok så mange gange, men det går i sig selv igen, hvis man ikke går videre med sine strategier og sit budskab. De bliver også selv trætte, hvis det kun handler om at mødes hver fredag for at stå med et skilt. Så bevægelsen skal nu blive mere konkret, og spørge: Hvad er det næste vi skal gøre for at presse beslutningstagerne?«

Det er altså dette omtågede hvordan, bogen forsøger at give den nye bevægelse. Ikke som en snæver ramme for deres kamp, men nærmere som en vejviser, der kan pege dem i de rigtige retninger. Man får lyst til at sige, at bogen er som en aktuel version af Sun Tzus Krigskunsten: en vejledning ind i klimakampens kunst.

Klimakrisen som systemkrise

Omdrejningspunktet i Som gjaldt det livet er, at kampen imod klimaforandringerne reelt set ikke længere handler om klimaforandringer. Den er i stedet et symptom på en mere omfattende krise, verden i dag står over for. »Hvor klimaforandringerne tidligere handlede om de naturvidenskabelige fakta, handler det nu i højere grad om politik og økonomi. Om hvordan, vi skal indrette vores økonomiske system for at blive bæredygtige,« fortæller Jørgen Steen Nielsen. Tiltroen til, at demokratiet varetager den enkelte borgers interesse, falder endnu hurtigere end den økonomiske ulighed stiger.

»Hvordan håndterer vi den sociale udfordring og klimaudfordringen samtidigt? Det tror jeg kun, man magter, hvis man får reaktiveret demokratiet.«

»Vi står nu et sted, hvor det haster utrolig meget med at få indført nogle vidtgående indgreb, der kan bremse klimaændringerne. Ændringer i såvel vores teknologi som levevis. Men eftersom den økonomiske ulighed er stigende, bliver det svært at gennemføre nogle dramatiske klimatiltag uden at genere nogle mennesker, der i forvejen synes tilværelsen er vanskelig«. Jørgen Steen Nielsen holder en kort pause, og fortsætter: »Derfor er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi taler om det her, så man oplever det som én fælles udfordring. Altså: Hvordan håndterer vi den sociale udfordring og klimaudfordringen samtidigt? Det tror jeg kun, man magter, hvis man får reaktiveret demokratiet. Ved at folket føler, de er en del af samtalen, og en del af den proces, vi skal igennem. Ikke at der sidder nogle mennesker langt væk, og siger nogle ting, vi føler, ikke er tæt på os selv«.

Utilfredse med den politiske inaktivitet har den nye bevægelse taget sagen i egen hånd – og det er på grund af dem, klimakrisen nu er så vægtigt et emne på den politiske dagsorden, mener Jørgen Steen Nielsen. »Der er ikke noget, der gør så ondt på forældre, som hvis de skader deres egne børn. Og det er det, de får at vide nu, af børnene eller de unge: At vi stjæler deres fremtid. Det får såvel politikere og erhvervsfolk som alle os andre til at handle«.

Derfor taler han i bogen for et perspektiv, hvor den politiske og offentlige sfære skal komme hinanden nærmere, og hvor beslutningerne vedrørende såvel landets som klimaets tilstand ikke bare skal komme ovenfra, men igen skal være en del af et gensidigt afhængigt forhold. En position, hvor borgeren bliver politiker, men hvor også politikeren atter skal blive borger: »Afgørende for, at det kan lykkes, er, at det ikke i dele af befolkningen opleves som et elitært eller ligefrem truende projekt. Afgørende er, at omstillingen bliver en folkelig proces,« som Jørgen Steen Nielsen skriver i bogen.

Omstillingen skal således være en folkelig proces. På samme tid skal den være drastisk, markerer han. »Det er for simpelt at tro, at klimakrisen kan klares med et teknologisk fix, hvor alt andet kan fortsætte som før.« Dén holdning, hvor man accepterer, at der er en krise, men at det ikke betyder, vi bør ændre på vores levevis, har i dag afløst den tidligere, mere direkte klimaskepsis. Derfor er denne nye laissez-faire attitude også blevet døbt Klimaskepsis 2.0: »Det er et begreb, der dækker over alle dem, der anerkender problemet, men som samtidigt siger slap nu af,« fortæller han. »De accepterer problemet, men prøver alligevel at skyde de svære beslutninger fra sig. Det kan du møde mange steder, både i erhvervslivet men i den grad også ved politikere, der siger, vi ikke skal begynde at lave ubehagelige ændringer nu. De foregiver at tage tingene alvorligt, men gør det ikke i handling. I hvert fald ikke tilstrækkeligt«. 2.0’erne forsøger altså at løse klimakrisen med det selvsamme system, der har skabt og fortsat skaber klimakrisen. De taler for symptombehandlinger, ikke rodbehandlinger. Og jo længere symptombehandlingerne varer ved, jo større bliver roden.

»Vi står nu et sted, hvor det haster utrolig meget med at få indført nogle vidtgående indgreb«

Dermed er bogens uomtvistelige budskab, at det kun er ved at gå til klimakampen som en systemkamp, at krigen kan vindes. Og det er deri, klimakampkunsten ligger: At opfatte og behandle de to kriser som én.  Det er noget af et pres at lægge på bevægelsens skuldre, men ifølge Jørgen Steen Nielsen er der god grund til at nære håb om, at de klarer den:

»Jeg tror ikke, man skal frygte, den nye bevægelse går i sig selv igen. For klimakrisen går ikke bare over. Derfor går klimabevægelsen heller ikke over, før krisen er løst. Bevægelsen kan dog godt ændre form. Så bekymringen ligger i, at hvis der ikke handles hurtigt og radikalt nok, kan vi risikere både, at de unge mister håbet, og begynder at handle uhensigtsmæssigt, eller vi kan risikere, at vi kommer så langt ud i et terræn af klimaforstyrrelser, at nogle beslutter, vi må sætte demokratiet ud af kraft for at tage nogle håndfaste beslutninger,« siger han, og fortsætter: »Det er det, jeg henholdsvis kalder øko-terrorisme – hvis fx nogle af de unge bliver desperate, og begynder at lave sabotage mod kraftværker – og øko-fascisme. Sådan håber jeg ikke, det går, og vi er der bestemt heller ikke endnu. Men det her er en advarsel om, at hvis ikke både vi og vores politikere lever op til ansvaret, og forstår, hvor store skift vi skal foretage, er det muligheder, der står og truer ude i fremtiden«.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.