Kan Lenin hjælpe os ud af pandemi og klimakrise?
At den aktuelle pandemi, som de fleste nok opfatter som et uheldigt og måske enkeltstående tilfælde, i virkeligheden bør ses som en boomerang fra vores egen forbrugs- og udledningstunge samfundsindretning, er endnu ikke udgangspunktet for den offentlige debat.
Til gengæld er det afsættet for Andreas Malms nye bog, Corona, Climate, Chronic Emergency: War Communism in the Twenty-First Century, som er motiveret af, hvad Malm opfatter som utilstrækkelige politiske svar på klimakrisen og coronapandemien.
Svenske Malm er én af tidens ledestjerner inden for økomarxisme og humanistisk klimaforskning. Han har skrevet om dampkraftens historie og den fossile kapitalismes introduktion, samt kritikker af den hybride opfattelse af naturen og samfundet, som den franske filosofBruno Latour har gjort sig til talsmand for. Med sin nye bog foreslår forfatteren konkret, at en ny radikal og kollektivt orienteret politik – økoleninismen – bør inspirere håndteringen af de igangværende kriser.
Malm sammenholder coronavirussen og klimakrisen for at vise, at der ikke alene er principielle ligheder mellem de to, men også direkte sammenhænge.
Han