»Det virtuelle er ikke vægtløst«

Den engelske matematiker Charles Babbage opdagede i 1830’erne, at man kunne lagre data ved brug af hulkortet, der få årtier forinden var blevet opfundet for at effektivisere væveindustrien.

Men det var hans veninde, grevinde Ada Lovelace, der for alvor så potentialet i at »væve algebraiske mønstre« og skrev banebrydende noter til hans opfindelse, Den Analytiske Maskine. Den første computeralgoritme var født. Amalie Smiths nye hybridroman Thread Ripper undersøger forbindelsen mellem væven og computerteknologien og de tråde, de trækker til resten af verden. ATLAS mødte forfatteren og billedkunstneren i hendes atelier i et baghus på Nørrebro.

»Mit ønske har været at afmystificere det digitale, at pege på, at alting altid er materielt.«

Hvor kom din inspiration til Thread Ripper fra?

»Det hele udsprang af en opgave fra Ørestad Gymnasium, som ønskede sig et digitalt udsmykningsprojekt. Det satte tanker i gang hos mig om, hvad det digitale er, og om det har en form for stoflighed. Derfra begyndte min research, hvor jeg ret hurtigt stødte på forbindelsen mellem computeren og væven, som findes i kraft af hulkor