Mønter og cigaretter fra himlen

Den gennemgående manøvre i Duncan Wieses debutdigtsamling Tityrus består i genopvækkelsen og bearbejdningen af den klassiske digtgenre hyrdedigtet eller pastoralen – en for vores samtid lidt atypisk genre. Digtsamlingens titelkarakter, Tityrus, er en ung hyrde, der efter en opvækst på landet, kæmper med sine hyrdedrømme og ungdomslivet i København i 2019. Hyrdens verden bryder sammen efter et brud med Lægen, og mens den unge hyrde forsøger at samle sig, funderer han over hyrdetilstandens beskaffenhed i dag. Det er måske også det spørgsmål, man som læser må stille sig selv. For hvilken livsform er hyrdelivet egentlig i den danske samtidspoesi?

Det er en form for klassicisme, Wiese bedriver i sin debut. Inspirationen til pastoralerne stammer fra den romerske digter Vergils ungdomsværk Bucolica, hvor et galleri af hyrder i en samling på ti digte eller sange besynger hyrdelivets fortræffeligheder. Wieses hyrder stammer også fra Vergils pastoraler. Til grund for Vergils hyrdedigtning, såvel som hele hyrdedigtningstraditionen, der har set gentagende genoplivninger, ligger den grundfigur, at hyrdelivet, der besynges, opfattes arkadisk. Arkadien symbolis