»De fandt en plet i rapsesommeren«
Debutanten Runa Marie Luths langprosadigt-roman Kelly er grundlæggende noget så simpelt som et trekantsdrama. Pusser, Viola og Kelly bor sammen i et hus. Kelly og Pusser har et forhold, og hurtigt viser det sig, at det har Viola og Pusser også. Alligevel er der ikke rigtig sådan noget som jalousi eller sårede Anna Karenina-agtige følelsesopbrus til stede, nærmere en slags ambivalent ømhed på kryds og tværs mellem de tre. De ryger, dovner, har sex, drikker vin og sminker sig:
»Viola har bredt sin sminke ud over hele bordet i stuen. Læbestifterne ligner små hidsige pikke der står fra bordet, og pudderen skummer tørt fra krukkerne. Der er så meget, et landskab, det dufter, det stinker, det dufter spiseligt, der er noget lokkende, pirrende over forsamlingen. Noget der gør Kelly vild og sulten. Viola maler i stød mod Kellys ansigt. Der er stille omkring dem. Noget moderligt, når Viola spytter på sin finger og gnider noget væk fra Kellys næse, noget mellem kvinder, noget der dufter af et krydderi, ingen af dem kan huske, som ligger lige på tungen, men aldrig bliver ord, et sug bag ribbenene.«
Når læbestifter pludselig bliver beskrevet som små hidsige p