Kosmisk Weltschmerz

Det lyder måske som en kliché: En ung mand, som bor på Nørrebro med en forfatterdrøm i maven, går til i alkohol og stofmisbrug. En deroute i stil med Hærværk. Men Vidnet er ikke en kliché, for Bendahmans hovedperson, Younes, en andengenerationsindvandrer fra Marokko, besidder et særligt fintfølende sanseapparat, som nærmest er fra en anden verden, en absurd kosmisk weltschmertz. Som om weltschmertz kræver et kosmisk perspektiv, at verden set fra kosmiske højder ligefrem fungerer som en slags katalysator for melankolien. Det er en fornøjelse at læse, for indimellem skriver Bendahman, så det ringer for ørene:

»Jeg så mit snit til at spare mig lidt besvær i den nærmeste fremtid og købte en pakke cigaretter i kiosken af en verdensfjern brun teenager, der var opslugt af tanker, langt størstedelen af befolkningen aldrig nogensinde ville kunne forstå. Jeg ønskede at tilkendegive en form for forbindelse, jeg havde bildt mig selv ind at vi havde, men jeg gik bare uden at sige noget. Bilerne passerede mig i hastig fart, nærmest som for at minde mig om altings forgængelighed. Et par hurtige bevægelser i desperationens favntag, et forløsende spring