»Kom! Lad afskaffe samvittigheden!«
RICHARD 1:
Det er nemt at forstå at man kan blive bange.
Det er nemt at blive skræmt af urolighederne i verden.
For hvad nu hvis alt det man har sikret sig og holder af, skal blive truet?
Tryghed. Velfærd. Privilegier. Fred.
Det er nemt at forstå at man vil udgrænse det der skræmmer.
At man insisterer på grænser mellem det foruroligende og én selv.
Når fremtiden er uvis, og verden truende, er der stærke dragninger mod at få angsten bragt under kontrol.
I Danmark vælger vi i øjeblikket politikere, som indgår klippefaste aftaler med hinanden om sikkerhed, og som kappes om at dulme vores frygt og indgive os tryghed.
Som kæmper for at Danmark ikke pludselig kan kaldes til indsats i forhold til Eurozonens finansielle kaos.
At vi ikke pludselig skal vise os solidariske, hvis nogen af de øvrige EU-lande tager imod flygtninge, eller låner penge til de gældsplagede.
Solidaritet er en farlig glidebane hen imod noget der er uden for kontrol.
Vi vil have kontrol med penge, som vi evt. modvilligt låner grækerne.
Og ophæver vi retsforbehold, er det en klippefast aftale, at det ikke kommer