Smilende vrede
Inna Schevshenko er en lille spinkel lattermild lyshåret kvinde i starten af tyverne. Hun undskylder travlheden, rodet og forsinkelsen. Smilet er varmt trods den hektiske energi hun udstråler. Vi befinder os i Paris, på førstesalen af et gammelt slidt teater i indvandrerkvarteret Goutte D'or i byens attende arrondissement. På den lille gåtur fra metrostationen Chateau Rouge, står hundredevis af afrikanske og arabiske mænd involveret i handel af den slags, hvor finansministeren ikke nødvendigvis får sin andel. Ure, mobiltelefoner, tasker. Grønthandlerne har søde kartofler og kassava. Halalslagtet kød hænger til skue, de små brasserier er udskiftet med vestafrikanske restauranter. En grill dufter af ristende merguez-pølser. Udenfor en bager ligger en ældre mand i sit eget tis og drikker af en dåseøl. Her er både fattigt og levende.
Inde i teatret dirigerer Inna os mod et sæt gamle sofaer i bunden af det aflange lokale. Rummet er dekoreret med hjemmelavede bannere med budskaber som »Fuck your morals«, »Naked war« og »New Amazons«. Med selvfølgelighed og et glimt i øjet, fortæller Inna, at hun bliver nødt til at gå inden for en time, da hun skal møde
