Pastelromantik og tuberkuløs gotik

Opskriften på den efterhånden veletablerede tradition på Aarhus Teaters mindre scene, Stiklingen, for at lade unge talenter bearbejde litteratur til teater er forførende enkel: én forfatter, to værker, én forestilling. Det har dannet grundlag for en pæn håndfuld opsætninger af Stefan Zweig, Tove Ditlevsen, Herman Bang, Knut Hamsun og nu også Selma Lagerlöf, hvis to lange fortællinger Dunugen og Køresvenden er blevet dramatiseret af henholdsvis Mia Juhl og Elias Sadaq under samlingstitlen Lagerlöf.

Men fordi opskriften er enkel, betyder det ikke, at den er let. At sætte to enaktere sammen i samme forestilling forestiller jeg mig må være en øvelse i lige dele balance og dramaturgisk snilde. Hvilke tekster? Hvordan? Som en sidestilling, som modsætning, som forlængelse?

I Lagerlöfs tilfælde er det kontrasterne, der vejer tungest. Dunungen er historien om en genert bagerdatter, Anne-Marie, der har forlovet sig med en jurastuderende og – håber han – kommende godsejer ved navn Maurits. Han har lokket sin kommende hustru med på charmebesøg på sin onkel Theodors gods, der hurtigt får et godt øje til den uskyldige Anne-Marie, der pl