Er det idiotisk at insistere på det fælles?
Hvem har slået Nastásja Filíppovna ihjel? Aarhus Teaters husinstruktør Sigrid Johannesens iscenesættelse af Idioten begynder, hvor Dostojevskij slutter: med et mord. Og ikke så snart har hovedpersonen Fyrst Mysjkin spurgt ud i salen, hvem der mon bærer ansvaret for blodpølen midt på den isblå scene, før det flyver rundt med russiske navne og forklaringer, der taler i munden på hinanden. Det er der åbenbart en myriade af forskellige svar på. Og dem får vi så, én efter én, mens den eneste konstant er Nastásjas død til sidst.
Den godhjertede og kloge, men enfoldige Mysjkin, som bliver spillet glimrende af Emil Prenter, har været væk fra Rusland i en række år for at være i behandling for epilepsi på en nerveklinik i Schweiz, men nu vender han – ukureret – tilbage og bliver kastet uforvarende ind i borgerskabet og deres indviklede problemer, som synes udelukkende at handle om penge og ægteskab, med femme fatale-divaen Nastásja Filíppovna (Rosemarie Mosbæk) og hendes bejlere i centrum. De fleste synes, han er en idiot, og han føler sig som ofte som en.
Mennesker i Dostojevskij snakker længe – og passioneret. Ikke den forløjede slags passion, der afkræve
