»Egentlig er det ret kikset at gå så meget op i mad«

Midt i lokalet ligger en død blæksprutte. De slimede fangarme klasker ned over hovedet, ud over små skrøbelige stykker porcelæn og de hvide skumkasser, blæksprutten ligger overskrævs på. Lyden af bølger, der kaster sig ind på stranden, strømmer fra højtalerne og blander sig med de talende gæster, der sidder med deres paptallerkner ved langbordene. På væggene hænger malerier malet med blæksprutteblæk. Der lugter af hav, salt, institution og varme mennesker. Vi er til middag på kunstmuseet Charlottenborg i København, og det er fiskeaften.

Middagen er arrangeret af kunstner og kok Søren Aagaard og antropolog Henrik Hedegaard. De er mændene bag mad- og kunstprojektet Okto, der i løbet af oktober, november og december har holdt fire madaftener i Charlottenborgs kantine, hvor samspillet mellem kunst og mad er i fokus. Aagaard og Hedegaard laver maden mens forskellige kunstnere dekorerer rummet. I aften er blæksprutteskulpturen og blækmalerierne lavet af kunstnerne Timothy Furey og Heine Thorhauge Mathiasen. Og menuen står på, ja, blæksprutte, bønner og fermenterede roer og beder, som skylles ned med en havvand og tequila.

Selvom vi befinder os i en af de helt tunge kunst-