Identitetskunst er en destruktiv selvmodsigelse
Ferdinand Krag: Kan du med nogle få ord indkredse, hvilken humanistisk tradition du bekender dig til og hvorfor den indtager en så central plads i dit arbejde?
Per Aage Brandt: Humanisterne var jo i Renæssancen folk, der flygtede nordpå efter det Østromerske riges sammenbrud og medbragte græsk og latinsk litteratur, som ellers ville være blevet brændt af de invaderende arabere. Filosoffen Erasmus af Rotterdam (ca. 1467 - 1536), forfatteren til Hyldest til dårskaben, Stultitiae laus, 1511, markerer humanismens nye kritiske tænkemåde. Det er Erasmus og hans samtidige Thomas More (1478-1535), der står bag den religionskritiske filosofi, som fører til den moderne rationalismes gennembrud med Galilei, Descartes, Spinoza og Leibniz, hvor matematik, logik og videnskabelig undersøgelse af verden udvikler en ny menneskeforståelse.
Mennesket er ikke bestemt ved den herskende politiske, religiøse, nationale orden — selv om de nye europæiske nationer gør krav på sproglig og kulturel selvstændighed — men ved dette at respektere hinanden uden grænser og afgrænsende identiteter, simpelthen som mennesker. Mennesker uden grænser. De