Print artikel

Et opgør med det molært kollektive

Essay
14.03.13
En bevægelse mod det kollektive behøver ikke nødvendigvis at være en bevægelse væk fra det singulære. Tværtimod kan kollektivet have et potentiale, som ikke er defineret ved udelukkelsen af den anden, - en kollektivitet hvis bestræbelser ikke går i retning af konsensus, men som finder sin poesi i det friktionelle molekylære. Essay fra kunstakademiets publikation "12".

Jeg har bevæget mig i kollektiver. Feministiske, kunstneriske, aktivistiske og boformsmæssige. Jeg har vandret rundt i dem i den overbevisning, at kollektivisme er progressivt, fordi det skaber et alternativ til den individualistiske verdensorden. Til tider har jeg endog fået fortalt, at kollektivet er den eneste rigtige måde at arbejde kunstnerisk på, hvis man er utilfreds med konkurrencen, profittankegangen og individ-fetischismen i billedkunsten. Gennem oplevelser fra disse sub-kollektiver og andre mere eller mindre selvvalgte og større kollektiver, såsom uddannelsesinstitutioner, kommuner, nationalstaten og EU, har jeg dog senere erfaret, at kollektivet ikke er progressivt pr. definition.

Med det store kollektiv - nationalstatens - opståen omkring den franske revolution fremstod der ifølge Foucault et normsættende system, der defineredes af dets indre modsætning. Grænsedragningen mellem det fornuftige og det ufornuftige blev det, der definerede selve civilsamfundets ideologiske kerne. Ufornuften blev personificeret i den gale (eller i den feministiske version - i kvinden).

Det utæmmede i mennesket projiceredes altså over på visse personer, der dermed fritog de udpegende for selv at besidde denne ufornuft. På samme måde ser vi i dag hvordan det demokratiske samfund ved hjælp af den barbariske religiøse anden definerer sig selv som et rummeligt, demokratisk system i modsætning til samme barbariske religiøse anden. Denne gruppeformation, som indebærer en udelukket anden for at kunne definere sig selv, må nødvendigvis gentage sig også i selvorganiserede grupperinger. Og min erfaring er, at det gør den. Som et simulakrum gentager gruppeformation-med-udelukkelsesfunktion sig i alle det kapitalistiske samfunds lag, ligesom ødipustrekanten også gør det ifølge Deleuze og Guattari i Anti Ødipus. Vi kender den fra skolegården, arbejdspladsen og sociale samfundslag, fra politiske grupperinger og sportsklubber. Vi kan ikke lukke øjnene for udelukkelsens dybe grænsedragning og defineringens evige stræben efter en indre kohærens og en ydre modsætning.

Hvis man har haft oplevelser af udelukkende gruppeformationer, kan man vælge at vende sig imod det kollektive, og insistere på, at individualiteten er den eneste form for frihed, men man kan også vælge at insistere på forskellighed og molekylære foranderlige formationer i det kollektive sådan som Deleuze og Guattari gør det. Man kan benytte sig af de schizoide flugtliner og igennem eksilet finde frem til en anden formation, der “ikke så meget [er] en ‘gruppe’ som en ‘zone af nærhed’, en sammenhobning af ‘energifelter’, en deltagelse i en ‘ikke-fastsat praksis’ beskrevet bedst af improviserende musikere”.

Kollektiviteten, som den forstås hos Slater, er ikke et forsøg på at finde konsensus og blive til ét, altså hvad jeg har valgt at kalde den molære kollektivitet, men nærmere at insistere på en evig bliven-singulær. I stedet for at blive i de definere(n)de rammer, hvis formål ofte er at kvæle al forskellighed for at kunne handle som en enhed, skal vi lade os inspirere af Nietzsche og af Artaud. Vi skal eksilere. Grave os tilbage til fortidens ufornuft og undersøge hvilke egenskaber der gjorde den uønsket i den klassiske tid. Måske kan vi i den finde en anden type intelligens. En intelligens, som ikke er fornuftsbåret. En poetisk og en kropslig intelligens, som den, der altid har været tillagt kvinden og som derfor forblev underordnet. En begærsbåren intelligens, hvis udtryk er uden mål, men hvis udfald er anderledes end summen af kollektivets individer. Det molekylære kollektiv er sammenligneligt med, hvad Slater kalder 'Seccesionist Outernational': det accepterer og omfavner forskelligheder. Dets grænse har en indarbejdet fleksibilitet som skaber åbenhed mod det omkringliggende og indoptager det som nærmer sig, på samme måde som det giver slip på det der løsriver sig. Kollektivets solidaritet er ikke betinget af afvisningen af en anden, men er i stedet en accept af den anden som eksisterende i os selv.

Jeg bevæger mig stadig i kollektiver. Og kollektiverne bevæger sig i mig. Jeg ser kollektivet som et vilkår, og som billedkunstner er det for mig ikke et spørgsmål om at vælge mellem, om jeg er en individuel kunstner eller om jeg arbejder i kollektiv. Bevægelsen mod kollektivet er ikke bevægelsen væk fra det singulære. Mangfoldigheden i relationerne i kollektivet, såfremt alle involverede er opmærksomme på de molære faldgruber og accepterer hinandens forskelligheder og disse forskelligheders indre spejlbillede, har et muligt overskud, som ligger over individernes singulære kapacitet. Når disse betingelser er til stede, har jeg mere end en forhåbning til kollektivets progressive potentiale.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.