Umuligheden af at skrive anderledes
Franz Kafka levede og døde som funktionær. I nekrologen fra hans arbejdsplads gennem de sidste mange år af hans korte liv, den halvstatslige Arbejder-Ulykkes-Forsikringsanstalt, står der ikke et ord om dr.jur. Kafkas forfatterskab, der ganske vist var ret beskedent i hans egen levetid. Kollegaerne anede efter alt at dømme ikke, at han var forsikringsmand by dayog forfatter by night.
Der er sidenhen skrevet så meget om Kafka, at forfatterne til et digert oversigtsværk fra år 2000 over den seneste Kafkaforskning i forordet må bekende, at det ville kræve for mange videnskabelige assistenter overhovedet at få et overblik. Ironien er, at sådan en bemærkning sagtens kunne optræde i både Processen eller i Slottet, hvor det vrimler med kontorister og ansvarsfraskrivende kancellisprog. Så man kan med rette spørge, hvad vi skal med en genudgivelse af Ernst Pawels Kafkabiografi, Fornuftens mareridt, som er 40 år gammel?
Det er heldigvis let at svare på. Pawel (der også selv var forsikringsmand) er ikke kun en dygtig Kafkalæser, men også en dygtig historiker med et imponerende overblik over de etniske og litterære spændinger
