Processen: hvis Kafka kendte Matrix
Lad os få det ud af verden - det ’kafkaske’ er det blændende mareridt, grænsende til det psykotiske, absurde og paranoide, fortalt med en særlig suspense teknik. Det er kritikerens POV i samfundet.
Det er når hovedpersonen Josef K., en tilfældig morgen bliver arresteret og lovet en proces (rettergang forstås), uden dog nogensinde at blive oplyst om sin forseelses karakter. Det er når denne K. tvinges til at acceptere anklagen og gradvist indleder en ensom fejde for at bevise sin uskyld over for et dømmende, bureaukratisk system, der konstant forleder K. og forsinker hans sag. Det er når K. kravler rundt i et absurd spindelvæv, som en forvildet detektiv i en gådefuld labyrint, uden nogensinde at finde ud, før det er for sent, om end han formår at bevare sin stolthed til det allersidste. Så har jeg vidst ikke sagt for meget.
Frem for at spilde tiden med endnu en resumerende analyse af Kafkas geniale værk, vil jeg fokusere på det eneste nye ved Gyldendals udgivelse af Per Øhrgårds oversættelse fra 1981, nemlig Nielsens forord. Her forsøger han at aktualisere værket ved at fortolke Processen med samtidens analysebriller.
Det processuelle samfun
