Hvor kom det lige fra?

Når man bliver konfronteret med en blændende debut af en ung forfatter eller bare et enkelt digt af en endnu ikke debuteret, tænker man: Hvor kom det lige fra? Men det burde man måske snarere gøre, når man læser en nogen-og-tres-åriges tyvende værk. For dér har man jo faktisk mulighed for at svare på spørgsmålet.

Søger man svar på, hvor Christina Hesselholdts blanding af lethed og melankoli og elegante frihåndsperfektion lige kom fra, hjælper forlaget People’s nu med en del af opklaringen. De genudgiver fem af hendes tidlige værker – Trilogien, der består af debuten Køkkenet, gravkammeret, landskabet (1991), Det skjulte (1993) og Udsigten (1997), samt romanen Eks (1995) og essay/kortprosasamlingen En have uden ende (2005).

I 90’erne blev Hesselholdts første bøger især set som eksempler på en strømning i generationen. Hun var uddannet fra Forfatterskolen på en af de første årgange, og hendes debut markerede genopdagelsen af 60’ernes punktroman – romaner, der består af korte sceniske glimt, som læseren selv må stykke sammen til en egentlig handling. Men hvor 60’ernes punktromanforfattere, som norske Paal Helge Hauge