En sigsakkende ånd

Skovene brænder, og dyrene lider. Der er gået syv år, siden vi mødte vennekredsen sidst, og alle gør en form for status. Camilla gør status over sin barndom og sine forældre. Den syge læge Kristian gør status over sin egen snarlige død i skæret fra en elektrisk tandbørstes røde batterilys. Forfatteren Alma gør status over sit forfatterskab, mens hun skriver på sin sekstende bog, alt imens Almas mand Edward gør status på cyklen på sin vante rute til og fra forelæsningssalen. Skolelæren Alwilda er den eneste, der måske ikke ligefrem gør status, men i stedet handler; hun er blevet dyrevelfærdsaktivist og forsøger ihærdigt at overbevise vennerne om menneskehedens grusomme og makabre forhold til dyreavl.

I forhold til de andre bøger om vennekredsen slår romanen en dystopisk og skæbnesvanger tone an. En kort tekst om forbrændte dyr, der flygter fra en brændende skov, mens premierministeren rækker kul frem og siger, at vi ikke skal være bange, indleder romanen. Flere steder er naturen plaget og bliver beskrevet som forpint og døende. »En tragisk ko har hele dagen uophørligt kaldt på sin kalv. I bedet hvor næsten intet vil vokse, sænker valmuerne hovederne og drikker støv.«