Dekadencens poetik

»Sikkert og vist er det dog, at i dette århundrede vakler vores nerver lettere end før i tiden, selv ved det mindste chok. Du husker nok de udførlige fremstillinger i aviserne af henrettelsen af de dødsdømte; det fremgik at en bøddel nu om stunder går frygtsomt til værks, at han lige er ved at besvime, at hans nerver står på højkant når han skal hugge hovedet af en mand. Hvilken jammer!« 

Vi befinder os i slutningen af det 19. århundredes Paris, en by der sitrer af lige dele politisk spænding, fremskridtstro og esoteriske strømninger. Den ellers livstrætte forfatter Durtal arbejder ihærdigt på et studie af adelsmanden Gilles de Rais, en brutal barnemorder og sadist, der i 1400-tallets Frankrig fik flere hundrede børns liv på samvittigheden, og dertil dyrkede mere eller mindre usunde interesser som alkymi og satanisme. Durtals lange, essayistiske digressioner afveksles af samtaler med den enigmatiske læge, Des Hermies, besøg hos klokkeren Carhaix, der bor i Saint Sulpice-kirkens tårn, og en bizar sorthumoristisk kurtiseren af den