Her er hovedværkerne
Der er ikke mange, som man med en vis ret, og med en vis sandsynlighed for at vække genklang verden over, vil kunne kalde historiens største forfatter. Måske er der kun tre: Homer, William Shakespeare og Fjodor Dostojevskij (1828-81). Skulle du af samme grund gå og skamme dig over at være gået død i en af sidstnævntes berømte murstensromaner som Brødrene Karamazov, Idioten eller Forbrydelse og straf, så er der hjælp at hente: Mange af højdepunkterne i Dostojevskijs forfatterskab er nemlig at finde i hans kortromaner og noveller, hvoraf fire for nylig er blevet genudgivet – to fra det tidlige forfatterskab nyoversat af Tine Roesen og to fra det sene forfatterskab gammeloversat (dvs. i 1997) af Ole Husted Jensen.
Lad os begynde med den yngste og mindst vellykkede i bunken og så arbejde os tilbage mod den ældste og mesterligste. I Et latterligt menneskes drøm (1877) beslutter en nihilist at tage livet af sig, fordi han »var nået frem til den overbevisning at alt i denne verden var ligegyldigt.« M
