Som at blive slået omkuld af en pludselig bølge på en vindstille badedag

Brasilianske Raduan Nassar (f. 1935) er en af dem, som den spanske forfatter Enrique Vila-Matas kalder »litteraturens Bartlebyer«: Disse forfattere, der på spørgsmålet, om de ikke snart skal skrive en bog til, svarer det samme, som skriverkarlen Bartleby altid gør i Herman Melvilles berømte novelle: »Jeg ville foretrække at lade være.« Bartlebyerne er forfattere som amerikanerne Harper Lee og J.D. Salinger, mexicanske Juan Rulfo, hollandske Nescio og herhjemme f.eks. 80'er-digteren Merete Torp og færøske Rói Patursson, der ikke har udgivet en bog, siden han fik Nordisk Råds Litteraturpris i 1986.

I Raduan Nassars tilfælde stoppede produktionen i 1984, da han droppede forfattergerningen og blev landmand. Inden da havde han udgivet to korte romaner, som er blevet klassikere i modernistisk brasiliansk litteratur, og som de senere år er blevet oversat til bl.a. engelsk, svensk, tysk – og nu dansk.

Det er to romaner, som begge dyrker lange sætninger, hidsige følelsesudbrud og rablende monologer, men som samtidig gør det med to vidt forskellige mål for øje: Den længste, Arkaisk jordbrug, handler om tidløse emner som faderopgør og litteraturen selv, mens den korter