Tanker uden anker

For et par år siden meldte Lars Frost sig uf af den offentlige debat og gjorde det endda lige her i bladet. »Åh, hvor jeg plejede at elske at drive omkring på meningshavet,« skrev han, »men jeg gider ikke mere. Mene noget.« Han fik nok, og meningerne blev trukket i tørdok.

Og nu, hvor han er aktuel med sin første roman siden 2013, fortæller Gyldendals pressemeddelelse, at Lars Frost med sin nye bog »har forladt den politiske og polemiske dagsorden.«

Havet, som romanen simpelthen hedder, befinder sig altså i et helt andet klima, end det Lars Frosts tidligere romaner har bevæget sig i. En roman behøver selvsagt ikke at mene noget, at være et partsindlæg (forfatteren heller ikke for den sags skyld) og Havet er ikke sådan lige at drive mening ud af.

Når Havet er bedst, står enkelte historier frem som lavmælt chokerende noveller.

Lars Frost har skrevet en sær, drømmende og ganske ofte rablende roman om et skib, der bliver kastet rundt på bølgerne og om menneskerskæbner i havsnød.

En næsten nostalgisk pastiche, der springer mellem genrer og stilarter (ekspeditionsfortællinger, sømandssk