Sprogeksplosive identiteter
Den er hypet, Taiye Selasis debutroman Ghana Must Go. De engelsksprogede medier har været flittige til at bombardere romanen med superlativer og samtidig udråbe Selasi til et nyt litterært stjerneskud. Ikke mindst som følge af Salman Rushdies lovprisning af hendes værk.
Det lå ligesom i kortene, at Ghana must go skulle blive det nye store hit. Selasi (f. 1979), der har en fortid på de tunge universiteter Yale og Oxford, skrev i 2005 det lige så roste essay Bye-Bye, Babar (Or: What Is An Afropolitan), og fik i 2012 sin novelle The Sex Lives Of African Girls inkluderet i den prestigefyldte novelleantologi The Best American Short Stories 2012. Selasi er ikke hvem som helst og meget af hypen omkring hendes debutroman skal derfor ses i sammenhæng med hendes tidligere roste udgivelser, samt anmeldernes behov for at definere »en ny afrikansk stemme«.
Selasi er af ghanesisk og nigeriansk afstamning, men er født i London, opvokset i Massachusetts og pt. bosiddende i Rom. Hun er ikke let at kategorisere, og en sådan forskelligartet baggrund er også temaet for hendes Afropolitan-essay, hvor hun gør opmærksom på en ny type af unge,
