Er det en pointe, at alting er ingenting?
Softice er sådan noget, der ganske hurtigt bliver til ingenting i den varme mund; der er ingen rigtig næring at komme efter, konsistensen er blød og eftergivende, og det smelter væk på få sekunder. Med det in mente kan man sige, at titlen på Pernille Abd-El Dayems anden roman Softice passer perfekt. Over knap 200 sider følger vi tre personer; Cecil, Eric og Jill. Cecil er en retningsløs og spiseforstyrret kvinde i tyverne, der svæver rundt i København og bliver venner med en gruppe tilfældige mennesker, hun møder til en fernisering. Den nye vennekreds kommer til at definere hendes personlighed, og man lærer, at hun altid har drevet lidt identitetsløs rundt på den måde. Eric er hendes far, i hvert fald på papiret, de har aldrig rigtig haft kontakt. Han er nu alvorligt syg, kommer på hospitalet og reflekterer over et liv, der ikke blev, som han havde ønsket.
Den tredje karakter, Jill, har lidt alenetid, imens familien er bortrejst. Jill modtager et mystisk brev i e-Boks (er der noget mere uhyggeligt end at modtage post i e-Boks?), hun bliver inviteret til at deltage i et statsligt forsøg (også uhyggeligt) og bestiller åndsfraværende en taxa til adressen, hvorpå der
