Historien der aldrig kom i gang

»Det blev besluttet at et nøgent barn skulle lænkes fast nede i en af jordkældrene under regeringskvarteret i omring et år. Barnet fik hundemad en gang om dagen, og ellers var det alene. Et kamera blev sat til og livestreamede fra kælderen døgnet rundt.«

Sådan starter én af de 50 korte historier, der udgør den norske multikunstner og forfatter Kim Hiorthøys bog Knivtid, der for nyligt er udkommet på dansk. Sympati for det mishandlede barn reducerer kriminaliteten blandt en befolkning, der ikke kan tænke på andet end barnets lidelse. Men som med alle andre tragedier bliver denne hurtigt glemt. Kriminaliteten stiger. Nu skal tre børn, et ægtepar og et æsel lænkes fast og tortureres. Samme fortælling: kriminaliteten går først ned og så op igen. Mønsteret kan ikke fortsætte for evigt, og regeringen afmonterer tiltaget. »Kun livestreamingen blev tilbage. Den viste nu bare en tom kælder, som en lille påmindelse om, hvad der var sket.«

»Hvor skal jeg begynde?« spørger et forfatterjeg sin ven i Knivtids allerførste sætning. Ligesom den irske forfatter Samuel Beckett lægger Hiorthøy ud med at problematisere selve det at kunne skrive en sammenhængend