»Når min krop tænker, har alt mit kød sjæl«

Sidonie-Gabrielle Colette fra Bourgogne (1873-1954) er en af de få kvinder i verdenslitteraturen, som ikke behøver noget fornavn, fordi hun blev et begreb; en af de få kvindelige forfattere, som har set og oplevet ’underverdenen’ nedefra, en sfære som hidtil kun havde været tilgængelig for mænd – og skøger, og de ytrer sig normalt ikke på tryk. Egentlig hed hun Sidonie som sin mor, men hun tog sin fars, kaptajn Colettes, navn som både for- og efternavn. 

Colette var i manges øjne lidt af et uhyre, fordi hun reagerede så radikalt – og brutalt – på de vilkår, kvinder i almindelighed tager for givet og accepterer. Hun er med sin livsbekræftende stamina en kur mod alle mostermigræner. Nutidens fisseletter, sild og stege kan begynde her. Livet bliver lidt større, og luften lidt friskere i selskab med denne barfodsforfatter, hvis bøger stod på pavens sortliste og blev gemt væk fra unge pigers øjne i pæne familier, men som i dag er en del af klassikerserien La Pléiade.

Colette videregav sansninger og følelser, ingen kvinder havde skrevet om før, fordi ingen af de litterære damer, der gik forud, havde levet i en tid med en tilsvarende udtryksfrihed. Colette