Normalitetens vanvid

Sayaka Muratas novellesamling Livsceremoni markerer et højdepunkt i forfatterskabet. Ser man på kronologien af Muratas oversættelse til dansk, spejler det en slags eksponentielt stigende exposure therapy af grænseoverskridelser. 

I Døgnkioskmennesket, der udkom i 2019 starter Murata normkritikken stille op med fortællingen om en kvinde, der frasiger sig mand, børn og karriere og i stedet går i ét med døgnkioskens døgnrytme. 

I Jordboerne, der fulgte i 2021 skruer Murata op for volumenen: Romanens fremmedgjorte kvinde mener at være en alien, ægteskabet er en babyfabrik, og romanen slutter med både incest og kannibalisme som forsøg på decideret at bryde ud af menneskelighedens normative bånd. 

Livsceremoni er på mange måder kronen på værket; her er der fuld knald på kritikken af både familie, ægteskab og arbejdskultur, og kritikken tager den fysiske krop og dennes grænser som sin genstand på en måde, der leger med det undergravende potentiale i at vække fysisk væmmelse hos læseren. 

Derfor er det også den rette rækkefølge at læse værkerne i for en realisme-vant dansk læser.

Kroppen står altså i centrum i