Lars Frost har skudt sig selv i foden
Lars Frost sidder over for mig ved et lille bord på en cafe på Piazza Yenne i Cagliari. Bortset fra den lille oase af brosten og borde, hvor studerende og grinende par sidder og drikker vin og kaffe og ryger cigaretter, er pladsen optaget af fræsende trafik: En bred vej går tværs over pladsen, og en statue af Kong Carlo Felice Giuseppe Maria med en befalende, udstrakt arm, troner op i den asymmetriske rundkørsel, der fører forskellige slags trafikanter op ad de smalle, stejlt hældende gader i Sardiniens største by.
Lars Frost »har forladt den politiske og polemiske dagsorden fra de seneste romaner« ifølge pressemeddelelsen til hans seneste bog, og i samme åndedræt er han flyttet fra Danmark til Sardinien, hvorfra han har udgivet en verdensfjern, søfartsromantisk roman. Frosts roman fra 2004 Smukke biler efter krigen foregår i Island, hvis bjerglandskaber, landbrugskultur og historiske isolation godt kan minde om Sardinien. Men da jeg mødes med den sommertøjsklædte, afslappede Lars Frost i den smukke, sardiske havneby, begynder alle sammenhængene at føles absurde. Og en lille smule som om jeg selv finder på dem.
Det moderne menneske, velfærdsstats