Jorden kalder
I Malte Tellerups nye bog, Hedeselskabet, lejer jegfortælleren Tobias med sin kæreste Viktoria og deres ven Andreas et nedlagt landsted for enden af den »uendelige grusvej« Hedevej, et ubestemmeligt sted mellem Skalstrup og Nees. De ankommer en vinter, hvor markerne står »brunt i brunt« i et forsøg på at afværge det, Tobias beskriver som en kynisme og blindhed, der gør, at han »mister jorden af syne«.
I den biografiske roman Heiða – Bonden i Fjeldenes Dal er Heiða vendt hjem til fødegården i Island efter et par år som model i New York for at leve som fårebonde. Hedeselskabet og Heiða er to vidt forskellige indblik i den personlige længsel efter, og oplevelse af, hverdagen på landet. Begge bøger tematiserer en miljøbevidsthed, der driver karakterne mod landet, og taler de ind i en tid, hvor en stræben efter jordforbindelse får unge mennesker til at flytte på landet for at dyrke deres egne grøntsager og yde det, antropologen Maria Puig de la Bellacasa kalder jordomsorg.
Begge bøger tematiserer en miljøbevidsthed, der driver karakterne mod landet.