Læseblokadens erotik

Uret tikker, og jeg skal skrive en afhandling på 2-300 sider, men heldigvis døjer jeg ikke med den berygtede angst for det tomme papir: ordene flyder relativt frit, jeg kan ofte forklare det samme på en ny måde og der er alligevel altid mere at sige. Til gengæld lider jeg af et svært tilfælde af læseblokade, og jeg skal altså gerne igennem 10, 20 eller 50 gange så mange siders faglitteratur for at vide, hvad jeg taler om på et nogenlunde niveau. Jeg vil ikke sige, det er let for mig at skrive – hvad af værdi i verden er egentligt det? – men det er ikke patologisk på samme måde som læsning er det.

Jeg kan ikke koncentrere mig mere end to minutter med en bog i hånden, før jeg tænker på hundrede andre ting, og de frie indfald vælter over hinandens ben og ind på siderne. Det betyder at jeg læser alt for sjældent og for lidt og fragmentarisk.

Men en uventet åbning indfandt sig brat som en kærkommen følge af et romantisk møde forleden. Da jeg op ad formiddagen havde taget afsked med en smuk mand og tumlede tilbage til min lejlighed, fandt jeg pludselig mig selv i sofaen aldeles opslugt af en nyligt erhvervet bog. Det