Kunstens kapital

Martin Heidegger begyndte engang en forelæsning om Aristoteles med følgende udsagn: »Han blev født, han tænkte, og han døde.« Hvis man udskifter ’tænkte’ med ’skrev’, så indkapsler det også den amerikanske forfatter William Gaddis’ liv, selvom det ikke skortede på rygter om hans identitet i de mange år midt i det tyvende århundrede, hvor han undgik offentlighedens søgelys. Som alle andre seriøse amerikanske forfattere blev han beskyldt for at være Unabomberen. Nej, han skrev under pseudonymet Thomas Pynchon, mente andre. Nej, nej, sagde andre, han var J.D. Salinger.

Overhovedet ikke, sagde endnu flere (hvor mange var der plads til derinde?), han var en freelancer, der var ophavsmand til et serialiseret smædeskrift skrevet under et andet pseudonym, jack green, hvor han forsvarede sin egen roman.

Hvorom alting er, så efterlod William Gaddis fem romaner som sit eneste testamente: The Recognitions (1955); J R (1974); Carpenter’s Gothic (1985); A Frolic of His Own (1994) og den posthume Agapē Agape (2002). New York Review of Books har i efteråret 2020 genudgivet de to første og største i mere end én forstand i forlaget